Skip to main content
Tilbage til vetgruppen.dk
+45 2217 7778
  • VACCINATIONER

    HESTEHOSPITAL I ÅRHUS, HERNING OG VENDSYSSEL

VACCINATIONER

Her i Danmark vaccinerer vi rutinemæssigt vores heste mod influenzavirus- og herpesvirusinfektioner. Dertil kommer stivkrampe-vaccinationer, der i reglen medfølger ved influenza-vaccination. Herpesvirusvacciner bruges mest almindeligt til at forebygge virusabort hos drægtige hopper, hvor hopperne vaccineres i 5.,7. og 9.drægtighedsmåned.

Influenzavaccinationerne følger nedenstående reglement, der varierer fra forbund til forbund.

VACCINATIONSREGLEMENT GÆLDENDE FOR DANSK RIDEFORBUND.

For heste, der har påbegyndt  basisvaccination inden d.1/1-2013 gælder det gamle reglement om to basisvaccinationer med 21-92 dages mellemrum efterfulgt af årlige revaccinationer,d.v.s at der max.må gå 365 dage mellem hver vaccination. For heste, der påbegynder basisvaccination efter d.1/1-2013 gælder nedenstående:

VACCINATIONSREGLEMENT GÆLDENDE FOR DANSK RIDEFORBUND FRA 1/1-2019 OG DANSK ISLANDSHESTEFORENING.

Hesten skal være basisvaccineret mod influenza. Det vil sige, at den skal være basisvaccineret med 2 vaccinationer med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum. Herefter skal hesten have en booster-vaccination, der skal gives senest 7 mdr. efter den anden basisvaccination. Reglen om tredje vaccine skal gives tidligst 5 mdr. og senest 6 mdr. og 21 dage er hermed lempet. Hesten skal herefter vaccineres årligt – max 365 dage efter sidste vaccination. 
 
Det er tilladt at deltage i stævner efter de to første basisvaccinationer er indgivet. Hesten skal være vaccineret senest 7 dage inden ankomst til stævnepladsen.
 
Pr. 1/1-2019 skal heste til ranglistestævner være vaccineret i henhold til FEIFs regler. Det betyder, at hesten skal være vaccineret indenfor max 6 måneder og 21 dage af stævnestart. Desuden følges FEIFs vaccinationsprogram, som kræver en tredobbelt basisvaccination som beskrevet ovenfor.

FEIS REGLER FOR HESTE/PONYER, DER SKAL STARTE INTERNATIONALE STÆVNER UNDER FEI (FEI VETERINARY REGULATIONS):

Hesten skal være basisvaccineret mod influenza, hvilket vil sige, at den skal være basisvaccineret med 2 vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum. Herefter skal hesten have en Booster-vaccination, der skal gives senest 6 måneder og 21 dage efter den anden basisvaccination i henhold til vaccinens godkendelse. Hesten skal herefter vaccineres årligt max 365 dage efter sidste vaccination.

Når hesten starter et FEI-stævne, må seneste revaccination ikke være foretaget mere end 6 måneder og 21 dage inden stævnestart.

VACCINATIONSREGLEMENT GÆLDENDE FOR DANSK TRAVSPORT.

Dansk Travsports Centralforbund kræver, at heste basisvaccineres med 2 vaccinationer med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum. Efter de er basisvaccineret skal de vaccineres hver 6. måned indtil 3. leveår. Efter 3. leveår kræves årlig vaccination. Den årlige revaccination skal gives med max 365 dages mellemrum. Vaccinationen skal være foretaget mindst ti dage inden løbsstart.

VACCINATIONSREGLEMENT GÆLDEN FOR DANSK GALOP.

Galopheste basisvaccineres med to injektioner med min. 21 og max. 92 dages mellemrum. Næste vaccination foretages min. 150 og max. 215 dage senere. Herefter kræves årlig vaccination. Den årlige revaccination skal gives med max 365 dages mellemrum. Vaccinationen skal være foretaget mindst ti dage inden løbsstart.

SMS – VACCINATIONSREMINDERE.

Ansvaret for at hesten er reglementeret vaccineret påhviler udelukkende rytteren/ejeren. For at hjælpe jer med dette har Horsedoc oprettet en sms-service, der kan sende en påmindelse når tiden nærmer sig for rettidig vaccination. For at benytte denne service skal I på vaccinationsdagen sende en sms. Læs mere her

HAR DU SPØRGSMÅL?

×
Menu
SMS
Ring op
Mail