Skip to main content
Tilbage til vetgruppen.dk
+45 2217 7778
  • DERFOR SLÅR HESTEN VÅDE PRUTTER

    HESTEHOSPITAL I ÅRHUS OG VENDSYSSEL

HVORFOR SLÅR HESTEN VÅDE PRUTTER ELLER HAR EFTERLÅB EFTER AFFØRING?

Årsagen til våde prutter eller efterløb skal findes i den måde heste fodres på idag i forhold til, hvad de er bygget til.

Heste er indrettet til at leve af indtagelse af større mængder plantemateriale, overvejende bestående af diverse græs-arter. Vilde heste tilbringer hovedparten af deres tid på at æde. Cirka 18 timer/døgn går med at spise, og dette samtidigt med at de er i bevægelse. Forskellene til moderne hestehold er jo store. Det betyder også, at vi hele tiden må gå på kompromis med hestens tarmsystem for at få det hele til at fungere. 

DERFOR KAN WRAP GIVE HESTEN “EFTERLØB”

Gennemsnitligt fodres hest med et koncentreret krybbefoder. Krybbefoderet er oftest indeholdende diverse kornsorter, snittede eller pelleterede plantedele og rester fra sukkerproduktionen. Dertil kommer et stråfoder, enten i form af hø eller wrap.
 
Wrap er ensileret hø, der er blevet pakket i plastic og nogle gange behandlet med organiske syrer for at forlænge holdbarheden. Der er i praksis tale om en forgæring, hvor surhedsgraden af stråmaterialet er lavere end ved almindeligt hø. Derfor dufter wrap oftest syrligt. Den syrlige duft stammer fra det, vi kalder flygtige fede syrer, der fordamper fra wrappen, når man åbner for pakken. Heste er ikke fra naturens side designet til at omsætte forgæret foder. Selvom dette for de fleste heste er uproblematisk. Så er der altså en del heste, der ikke ikke tåler de flygtige, fede syrer eller deres påvirkning af tarmfloraen.

VÆSKE I AFFØRINGEN GIVER “VÅDE PRUTTER”

Når heste afsætter gødning, og der kommer væske med ud, navnligt til sidst, hænger det altså ofte sammen med at de bliver fodret med wrap.

HVORDAN UNDGÅR VI VÅDE PRUTTER?

Løsningen er at skifte til almindeligt hø, og evt. forsøge at genoprette en normal mave-tarmflora.

ANDRE ÅRSAGER TIL EFTERLØB

Mindre hyppigt skyldes væsketilblanding til afføringen en betændelsestilstand i tyktarmen. Størstedelen af væskeoptagelsen i hestens tarmkanal foregår i tyktarmen. Hvis tyktarmen af den ene eller anden grund bliver irriteret eller generet, så vil denne optagelse blive forstyrret, og noget af væsken vil passere ud sammen med afføringen. Lejlighedsvist ser vi patienter med inflammation i tyktarmen af andre årsager. Dette kan være f.eks. cyathostomer, der enten borer sig ned i tarmslimhinden for at gå i vinterdvale eller bryder frem efter vinterdvale, hvilket nogle gange kan give alvorlig diarré og koliklignende symptomer.
 
Derudover findes der en del mere kroniske tarmlidelser, der forløber mere stille, og som bør udredes for at sikre at væsentlige tarmlidelser bliver behandlet korrekt. Her henviser jeg til de 8 punkter/handlinger, man bør foretage inden man tilkalder dyrlæge.
 

HAR DU SPØRGSMÅL?

×
Menu
SMS
Ring op
Mail