Ny forsking om tætsiddende torntappe

I en nyere, dansk undersøgelse ang tætsiddende torntappe har man forsøgt at afklare betydningen af røntgenstrålernes vinkel i forhold til vurdering af størrelse af mellemrummene mellem torntapperne i ryggen på heste.

Altså: Giver røntgen et reelt billede af de tætsiddende torntappe?

6 kadavere blev både røntgenundersøgt i op til 8 forskellige vinkler og også CT-scannet.

Undersøgelsen viser, at det er vigtigt at røntgenstrålen er vinkelret på mellemrummene mellem torntapperne. For mig at se er den væsentligste information i denne undersøgelse, at: 

Røntgenundersøgelse konsekvent undervurderer størrelsen af mellemrummene i forhold til CT-scanning.

CT-scanning, hvor man kan lave 3D-rekonstruktioner af knogler, giver et mere retvisende billede af knoglernes indbyrdes position, kan desværre ikke bruges på stående heste her i landet.

Det positive ved denne undersøgelse, set med mine øjne er:

  • At vi, når vi vurderer røntgenoptagelser af ryggen i forbindelse med handelsundersøgelser, med større ro i sindet kan tillade os at “godkende” heste med tætsiddende torntappe.
  • Røntgenbillederne “overdriver” nemlig tætheden af torntappene i forhold til det reelle mellemrum som en CT scanning viser af de tætsiddende torntappe.

Hvor stort er problemet med tætsiddende torntappe?

I dag regner vi med at ca 83% af alle varmblodsheste har tætsiddende torntappe.

Denne undersøgelse, og flere andre undersøgelser, dokumenterer den dårlige sammenhæng mellem røntgen-forandringer og de reelle kliniske rygproblemer, når der drejer sig om rutinemæssige undersøgelser af ryggen på heste.

Tager vi disse undersøgelser for gode varer. Så åbner det op for at se på tætsiddende torntappe med mildere dyrlæge-øjne. Problemet er måske ikke så stort, som det ser ud på røntgen.

Nu mangler vi blot at forsikringsselskaberne gør det samme, for så er der virkelig tale om gode nyheder!

Har du spørgsmål?

>> LÆS MERE OM HANDEL & RØNTGEN
>> TJEK PRISER
>> SMS: 22177778
>> SEND EN E-MAIL
>> RING: 22177778 (7:30-13:00)

BLOG & NYT FRA HORSEDOC