Skip to main content
Tilbage til vetgruppen.dk
+45 2217 7778
  • SENESKADER

    HESTEHOSPITAL I ÅRHUS, HERNING OG VENDSYSSEL

FORSKELLEN PÅ EN SKADE PÅ DEN DYBE OG DEN OVERFLADISKE BØJLESENE, SAMT EN GAFFELBÅNDSSKADE?

For at forstå forskellene mellem skader på de forskellige sener, der hører til hestens bøjesenapparat, er det vigtigt at forstå hvordan de er virker og fungerer. Nedenfor beskrives skader på den overfladiske bøjesene, den dybe bøjesene og skader på gaffelbånd.

Klik på billedet, for at se det i stort format.

 

DEN OVERFLADISKE BØJESENE

Den overfladiske bøjesene er senen, der tilhører den overfladiske bøjemuskel, der udspringer fra den indvendige del af overarmsknoglens afslutning. Senen er lysegrøn på tegningen. Lige over forknæet har den overfladiske bøjesene et ankerpunkt, der forbinder senen med den store underarmsknogle. Senen hæfter på bagsiden af koden og på bagsiden af kronleddet. I forløbet over bagsiden af koden danner den overfladiske bøjesene en tunnel hvorigennem den dybe bøjesene løber.

DEN DYBE BØJESENE

Den dybe bøjesene, lyserød på tegningen, tilhører den dybe bøjemuskel, der udspringer fra indersiden af albuen. Den dybe bøjesene har et kraftigt støttebånd eller ankerpunkt, der forener senen med bagsiden af forknæleddet. Senen hæfter på bagsiden af hovbenet.

GAFFELBÅNDET

Gaffelbåndet, gult på tegningen, adskiller sig fra de andre to senestrukturer ved at det ikke er tilknyttet en egentlig muskel. Oprindeligt var gaffelbåndet også en muskel, men hen over de mange tusinder af år, som hesten har udviklet sig i, er muskelfibrene stille og roligt forsvundet, og rent funktionelt er gaffelbåndet idag blot en senestruktur, der udspringer fra den øverste bagflade af pibeknoglen. I sit forløb helt tæt på bagsiden af pibeknoglen deler gaffelbåndet sig i en indvendig og udvendig gren, der hæfter på hver sit kodeseneben, hvorefter det danner omslyngende grene, der afslutningsvis hæfter på den fælles stræksene, foran på koden.

HESTENS STØTTEAPPARAT

Alle tre senestrukturer er en del af hestens støtteapparat, der bl.a.gør at heste kan stå op og sove, og er i forløbet ned over piben stort set ens på for- og bagben. Bøjeseneapparatet holdes fast til knoglerne med senebånd og seneskeder, der skal sikre at bøjesenerne kan bevæge sig gnidningsløst over knoglefremspring, men samtidigt ikke blot kan løsrives fra knoglerne. Der findes seneskeder omkring forknæ, carpal-seneskeden, og has, tarsal-seneskeden, samt omkring koden, den distale seneskede og helt nede ved hoven, omkring hovsenebenet, hovsenebenets slimsæk.
 
Sener består af meget stærke kollagen-fibre, der forløber helt parallelt. Funktionelt virker hestens overfladiske bøjesene meget ligesom menneskets achilles-sene, dvs.den er både trækfast og elastisk. De øvrige senestrukturer besidder ikke den samme elasticitet som den overfladiske bøjesene. Den overfladiske bøjesene er oftest involveret, når man taler om seneskader på væddeløbsheste, men i min erfaring er skader i denne sene ikke så almindelig på rideheste. Seneskader er oftest mest alvorlige, hvis de opstår i senernes forløb gennem seneskeder. Pga. de begrænsede pladsforhold dér vil hævelsen, der følger seneskaden, kunne sætte gang i en ond cirkel med seneskedehindebetændelse og yderligere seneskader.

SKADER I DEN OVERFLADISKE BØJESENE

Skader i den overfladiske bøjesene kan oftest ses som en hævelse på bagsiden af piben, hvor senen pga.hævelse nærmest kan komme til at ligne en banan. Hesten bliver ofte ret halt, men bedres forholdsvist hurtigt. Desværre er senen meget længere tid om at hele, det kan tage mellem 9 mdr.og et år for en overfladisk bøjesene at hele. Efter opheling vil senen have mistet en del af sin elasticitet, og vil fremover have betydelig risiko for nye skader. Et andet sted, hvor jeg ofte ser skader i den overfladiske bøjesene er dér hvor senen laver en tunnel til den dybe bøjesene. Dette finder sted i den distale seneskede, på bagsiden af koden, hvor senestrukturen er relativt sart. Disse skader kan uanset behandling være meget svære at have med at gøre.

SKADER I DEN DYBE BØJESENE

Jeg oplever sjældnere skader i den dybe bøjesene, men når jeg finder dem, er der ofte meget dårlige udsigter for helbredelse. Hyppigst ser jeg skader i den dybe bøjesene lige dér hvor bøjesenen løber bag om hovsenebenet og hæfter på hovbenet. Disse skader, der ud over selve seneskaden også kan kompliceres med betændelse i hovsenebenet selv og dets seneskede(slimsæk), er ofte umulige at helbrede. Korrektiv beskæring og skoning kombineret med medicinsk behandling kan dog nogle gange genoprette normale forhold. Jeg har også set skader i den dybe bøjesene dér hvor den passerer gennem den tunnel, som den overfladiske bøjesene danner, på bagsiden af koden. Også her vil hævelse føre til øget friktion, mere irritation og medføre risiko for yderligere seneskade.
 
Den dybe bøjesenes støttebånd kan også beskadiges, og denne skade ser jeg oftest hos ældre rideheste. Skader i støttebåndet har dog en bedre chance for at ophele, og med lang tids ro og kontrolleret motion vil disse heste ofte komme sig.

SKADER I GAFFELBÅNDET

Skader i gaffelbåndet udgør nok langt størstedelen af de skader jeg behandler i hestens bøjeseneapparat. Dette gælder både varmblodsheste og islandske heste. De fleste gaffelbåndsskader ser jeg i tilhæftningen øverst på bagsiden af pibeknoglen. Ofte kan jeg på ultralydsscanning se skader på selve knoglen samtidig med skaden i gaffelbåndet. Også i gaffelbåndsgrenene ser jeg ofte skader, på forbenene oftest den indvendige gaffelbåndsgren og på bagbenene den udvendige. Uanset hvor skaden sidder, så er gaffelbåndsskader ofte relativt langvarige, gennemsnitligt 9-12 måneder på forbenene og 12-18 måneder på bagbenene. På bagbenene gør anatomiske forhold at der er meget lidt plads til gaffelbåndet i den øvre del af piberegionen, og derfor kan hævelse af gaffelbåndet dér forårsage store følgeskader, der ikke altid lader sig behandle tilfredsstillende. Jeg synes dog gennemgående at de fleste af mine patienter bedres betydeligt ved ro og kontrolleret motion. Supplerende behandlinger med f.eks.regenerativ medicin og laser hjælper også godt, og endelig findes der en operationsteknik, hvor man kan hjælpe hesten ved at åbner hinden omkring gaffelbåndet og samtidigt overskære nerven, der forsyner gaffelbåndet med sensoriske fibre, over. Efter operationen kan hesten dog i henhold til FEI-reglement ikke deltage i konkurrence-ridning.

SÅDAN FOREBYGGER DU SENESKADER

Det er indlysende at det for hestens skyld er meget vigtigt at forebygge seneskader. Her er mine tips, der overordnet set gælder for alle heste- og ponytyper og alle former for brug af hestene:
 
  1. Sørg for at din hest konditionsmæssigt og styrkemæssigt er klar til de øvelser du ønsker at den skal udføre. Husk at konditionstræning kræver at hesten pulsmæssigt kommer op på min. 80% af sin max-puls. Hvis muskulaturen trættes for meget, vil risikoen for seneskade stige, så undlad endeløse repetitioner.
  2.  Sørg altid for at du overholder det anbefalede interval mellem skoninger. Langtåede heste, eller heste med uafbalancerede hove har væsentligt højere risiko for at pådrage sig seneskader.
  3. Vær kritisk med det underlag, som du rider din hest på til dagligt. Sørg for variation, skift underlag engang imellem, dette stimulerer din hests proprioception (fornemmelse for hvor den sætter sine ben) og stimulerer led og sener.
  4. Sørg for at din hest er fodret korrekt og modtager de nødvendige næringsstoffer og makro- og mikromineraler.

HAR DU SPØRGSMÅL?

×
Menu
SMS
Ring op
Mail