HVORNÅR BØR MAN KASTRERE SIN HINGST?
Man kan kastrere fra det øjeblik hingsten har begge testikler nede. De fleste hingste er kønsmodne når de er 2 år gamle, men man kan sagtens foretage kastrationer før. Jo tidligere man kastrerer, jo færre komplikationer kommer der. Det foretrækkes at kastrere forår og efterår, da man ikke ønsker at der er mange fluer i luften, som kan sætte sig i såret.
HVOR TIDLIGT KAN MAN RISIKERE, AT DEN UNGE HINGST KAN BEDÆKKE HOPPERNE?
Der er tilfælde, hvor hingste helt ned til 1 år er lykkedes med at bedække, men normalt vil de først kunne gøre hopper drægtige når de er kønsmodne og omkring 2 år.
Hingste kan være mere vanskelige at håndtere end vallakker, hvilket også er årsagen til de fleste vælger at kastrere.
KAN MAN KASTRERE FOR SENT?
Der er et adfærdsmæssig aspekt i det, da hingstene kan tillægge sig en uhensigtsmæssig adfærd gennem livet. Men ikke al adfærd er styret af kønshormonerne. Derfor er det ikke sikkert at en ældre hingst vil slippe hingstenykkerne, blot fordi man kastrerer ham.
HVORDAN FOREGÅR KASTRATIONER?
Kastrationer foregår oftest stående, men kan ske liggende hvis hingsten er ældre, har meget store testikler eller er klaphingst. Desuden kan det være en fordel at kastrere travere liggende, da de er disponerede for at have åbne lyskekanaler. Det vil sige, at risikoen for tarmfremfald i forbindelse med operationen er stor. Derfor er det en fordel at ligge en knude med et suturmateriale oppe ved lyskekanalens ydre åbning, så risikoen for tarmfremfald mindskes betydeligt.
Stående kastraktioner startes ved at give hingsten noget beroligende. Derefter vasker og spritter man grundigt, og lægger lokalbedøvelse i selve testiklen, langs sædstrengen og i huden hvor man skal skære. Når det virker, lægges der et enkelt snit midt imellem de to testikler, hvorfra man kan tilgå dem begge. Snittet skal gerne ligge længst nede så væske og blod let kan løbe fra. Modsat er der ikke så godt et afløb, hvis der lægges snit oppe på siden ved hver testikel.
Når der er skåret ind og testiklerne hænger nede, løsnes de fra den hinde de lægger i. Derefter klemmes tængerne omkring blodkarrene i ca 5 minutter, så der ikke er efterblødning når de skæres over. Hinden skæres over langt oppe hvor den møder musklen, som normalt trækker testiklerne op i pungen hvis hingsten synes det er koldt.
EFTER STÅENDE KASTRATIONER – MULIGE KOMPLIKATIONER
Efter kastrationen syes hullet ikke sammen, og er altså det vi kalder åbne kastrationer. Rent statistisk er der færre komplikationer ved at lade såret stå åbent. Sker der komplikationer er de heller ikke så alvorlige som ved en lukket kastration. Der kan ske det, at hingsten på 5-10 dagen efter operationen hæver op. Oftest er det ikke selve kastrationsstedet der hæver op, men nede omkring forhuden. Det skyldes at forhuden ligger længere nede. Væske og ødem vil altid løbe nedad og lægge sig på det laveste sted. Når de hæver op på det tidspunkt, er det oftest fordi såret har lukket sig for tidligt, og væsken derfor ikke kan slippe ud. I nogle tilfælde kan man åbne såret igen ved at vaske let med varmt vand og sæbe. Ellers kan det være nødvendigt at få en dyrlæge til at åbne såret igen. I den forbindelse vil man typisk også vælge at behandle med antibiotika, hvis der er mistanke om infektion. Det er altså en fordel at såret er åbent så lang tid som muligt, så væsken kan løbe fra af sig selv.
Det vigtigste for at undgå komplikationer er, at hesten bevæger sig. Jo mere de rører sig jo bedre. Motion er også medvirkende til at forhindre såret i at gro for hurtigt sammen.
ANDRE MULIGE KOMPLIKATIONER VED KASTRATIONER
En sædstrengsfistel er en beskrivelse af situationen der opstår, hvis der går infektion i kastrationssåret, og vallakken ikke er i stand til at rense sig selv. Her vil der være et område, hvorfra der vil løbe betændelse og være fortykket væv. Dette er forholdsvist almindeligt.
Sædstrengsadherence er når arvæv dannes fra kastrationsstedet og op til der, hvor resterne af sædstrengen sidder. Der er ikke ret mange situationer, hvor man har kunnet dokumentere at det generer hesten. Men har man mistanke om at det generer hesten, anbefaler vi man får det undersøgt grundigt. Undersøgelsen foregå ved at lægge lokalbedøvelse omkring strengen og arvævet for at vurdere, om det ændrer vallakkens gangmønster og bevægelse. Er det tilfældet, er en operation mulig.
OPERATION AF KLAPHINGSTE
Testiklerne kan enten ligge i bughulen eller i lyskekanalerne. I det sene fosterstadie vandrer testiklerne fra et sted foran nyrerne og ned i pungen. Den process er følsom for en del problemer og stop. Derfor får ikke alle hingste begge testikler ned i pungen. Da den højre nyre ligger længere væk fra pungen, er det oftest den der volder problemer. Den når ikke altid ned i pungen inden lyskekanalen begynder at forsnævre sig.
Der er en væsentlig forskel på, om testiklen ligger i lyskekanalen eller i bughulen. Ligger den i lyskekanalen, er indgrebet forholdsvist ukompliceret. Ligger den i bughulen skal man lave en regulær bughuleoperation, som er et længere indgreb. Hver gang man går i bughulen på en hest er der risiko for komplikationer. I de senere år er der kommet en ny teknik til operation af abdominal kryptokid, som er klaphingste hvor testiklen ligger i bughulen. Teknikken består i at man ved laparoskopi, som er en form for kikkertoperation på stående hest, kan gå ind og lokalisere testiklen i bughulen. Her underbinder man den og piller den ud gennem et ganske lille hul. I de fleste tilfælde er vi dog nødt til at pille den ud gennem et lille snit i bughulen.
VALLAKKER DER OPFØRER SIG SOM HINGSTE
Det sker desværre en sjælden gang imellem, at en dyrlæge har ladet den testikel, som sidder oppe i lyskekanalen eller bughulen sidde. Det kan også ske at dyrlægen kun har fået fat i bitestiklen og fjernet den, mens resten af testiklen stadig ligger der oppe. Det kan give problemer, da hesten derfor stadig kan producere testosteron og udvise adfærd sammenlignelig med en hingst. Man kan undersøge den rent klinisk og via en rektalundersøgelse mærke sig frem til testiklen.
Finder man ingen testikel men stadig er i tvivl, kan man tage en blodprøve og vurdere testosteronniveauet i blodet. Man kan desuden lave en provokationstest, hvor man sprøjter et hormon ind, som får testosteronproduktionen til at stige, hvis der er en testikel i hesten. Herefter tager man igen en blodprøve. Stiger testosteronniveauet, er der en testikel tilbage, men forbliver det lavt, er der ingen.
Hvis vallakken alligevel opfører sig hingstet
Har man sikret sig, at der ikke er et hormonelt grundlag for adfærden, skal man til at undersøge og evaluere hesten ud fra et adfærdsmæssigt synspunkt. Adfærden viser summen af de erfaringer hesten har gjort sig i tilværelsen. Det er gennemgående en mere kompliceret udredning, og der er i sådant et tilfælde ikke noget quick fix.
LYT TIL PODCAST OM KASTRATIONER HER
Du kan også hente og abonnere i iTunes: