Skip to main content
Tilbage til vetgruppen.dk
+45 2217 7778
  • OLIE TIL HEST

    HESTEHOSPITAL I ÅRHUS, HERNING OG VENDSYSSEL

HVILKEN SLAGS OLIE MÅ MAN GIVE TIL SIN HEST?

Der verserer tilbagevendende diskussioner om hvorvidt tilskud af vegetabilsk olie til hest, skal have en speciel beskaffenhed, herkomst og indhold.

HVORNÅR SKAL MAN GIVE OLIE TIL HEST?

Som energitilskud, til f.eks.tynde heste eller heste i hård træning, hvor det kniber for hestene at holde huld. Olie er et fantastisk supplement til en iøvrigt velafbalanceret kost.
 
Til fodring af forfangne heste, der ikke tåler større mængder havre, er vegetabilsk olie også et fremragende fodertilskud.
 
Oliernes forskellige indhold af mættede og flerumættede fedtsyrer er i denne sammenhæng ligegyldigt. Hestene kan optage begge typer fedtstof, og sammensætningen påvirker ikke energi-indholdet væsentligt.

HVORDAN VÆLGES DEN RETTE OLIE TIL HEST?

Der er dog nogle forhold, som man skal kende til, for at komme godt i mål med sit olie-tilskud:
 

1) DEN MANGLENDE GALDEBLÆRE

Heste er designet til at æde døgnet rundt, bogstavelig talt. Og vildheste indtager uendeligt små mængder fedtstof. Det er derfor intet problem at hestene ikke har en galdeblære.
 
Hestenes lever danner galde kontinuerligt, og galden er vigtig, da den emulsificerer fedtstoffer som f.eks.vegetabilske olier, således at de kan optages gennem tarmen og udnyttes.
 
Hvis man fodrer hesten med store mængder olie kan den ikke udnytte det, da den, pga.den manglende galdeblære, ikke er i stand til at “spare galde op” og sende større mængder galde til tarmen i forbindelse med et større måltid, ligesom mennesker kan. Det værste der kan ske, er dog at olien ikke bliver optaget, og at der kan opstå ubalancer i indtaget af fedtopløselige vitaminer, A-,D-,E-, og K-vitamin.
 
Hvis man vil give sin hest et tilskud af vegetabilsk olie, skal man blot sørge for en vis tilvænningsperiode, da hestens lever kan kompensere for den manglende galdeblære. Denne proces tager dog flere uger, så som ved alle ændringer i hestens diæt, så bør det ske langsomt og gradvist.
 
Hestens fysiologiske forhold betinger dog at der er en øvre grænse for hvor meget olie man giver sin hest. En 500 kg hest kan uden problemer optage 3dl olie dagligt, men ved mængder over 5dl kan der opstå problemer. Og lad mig lige understrege at det værste, der sker ved at overforsyne sin hest med vegetabilsk olie er, at olien passerer gennem hesten uden at blive optaget.
 

2) HARSK OLIE

Vegetabilske olier kan blive harske, hvorved smagen forringes væsentligt og harsk olie indeholder store mængder skadelige stoffer. Så man skal ikke købe store mængder vegetabilsk olie af gangen og man bør opbevare olien mørkt og køligt.
 

3 SMAGEN AF OLIE

Vegetabilske olier er ikke i udpræget grad en del af hestens naturlige kost, og nogle heste bryder sig ikke om smag og konsistens. Vælg derfor en olie, der smager mildt, f.eks. majsolie eller vindruekerneolie, og forsøg at undgå soya- og rapsolie, da disse kan have en meget karakteristisk smag. Mht. konsistens, så findes der olie-produkter i form af flager, der for nogle heste er mere acceptable.
 

4) TILSKUD AF VITAMINER

For at modvirke den negative påvirkning på optagelsen af fedtopløselige vitaminer kan det være en god ide at tilføre ekstra tilskud af disse vitaminer, særlige E-vitamin. Som en tommelfinger-regel bør man øge hestens tildeling af dette med 100 IE (internationale enheder) E-vitamin for hver DL olie, som man giver hesten.
 
Så de vegetabilske oliers forskellige indhold af mættede og fler-umættede fedtsyrer er altså ligegyldigt ved anvendelse som kalorie-tilskud! Men til heste med hudproblemer kan det være en god idé at tilføje vegetabilske olier med et højt indhold af fler-umættede fedtsyrer, da disse har en gavnlig indflydelse på hudens stofskifte og kan reducere inflammationen i irriteret hud. Her er det en fordel af vælge koldpressede olier som f.eks. hørfrø-olie og linolie. Disse kan dog begge have en ret karakteristisk smag, og kan kræve en del tilvænning for at hesten vil acceptere dem.

HAR DU SPØRGSMÅL?

 
×
Menu
SMS
Ring op
Mail