Skip to main content
Tilbage til vetgruppen.dk
+45 2217 7778
  • KOLIKBEHANDLING

    HESTEHOSPITAL I ÅRHUS, HERNING OG VENDSYSSEL

HVAD ER KOLIK?

Kolik er blot er andet udtryk for smerter i bughulen hos hesten. Symptomerne kan variere fra let uro med skraben og flehmen til svære smerter, hvor hesten sveder og smider sig sanseløst omkring.

Mange betragter kolik som en sygdom, men det er altså kun et symptom, og det vigtigste i en kolikundersøgelse er at få fastslået årsagen til smerterne.

En god kolikundersøgelse skal involvere hjerte/kredsløbsystemet og bughulen. Ved alvorlige tilfælde af kolik kan hesten gå i chok, og kredsløbet lukker ned. Dette er selvfølgelig en livstruende tilstand, der kræver øjeblikkelig hospitalisering. Når vi har konstateret at kredsløbet er stabilt, vil vi fokusere på bughulen, lytte i begge flanker og til sidst rektalundersøge hesten. Ved en rektalundersøgelse kan vi ganske vist kun nå de bagerste 20-30% af bughulen, men det er oftest muligt af stille en diagnose udfra denne undersøgelse.

Der findes desuden en del supplerende undersøgelser, som vi kan foretage, men langt hovedparten af de koliktilfælde vi tilser vil blive undersøgt som ovenfor, en del vil derefter blive behandlet med paraffinolie i næse/svælgsonde og smertestillende midler, en anden gruppe vil blot få smertestillende og tilbage resterer en lille gruppe af tilfælde, der enten kræver specialbehandling eller hospitalisering.

HAR DU SPØRGSMÅL?

×
Menu
SMS
Ring op
Mail