Derfor bruger vi hormonbehandling til hopperne

[PODCAST NEDERST PÅ SIDEN]

Den relativt korte avlssæson gør at du ikke har mere end 6-8 brunster at arbejde med, hvis du vil have føl på det optimale tidspunkt. Derfor må vi ofte ty til brug af hormoner / hormon-behandlinger:

– enten for at få hoppen ind i en ordentlig cyklus

– for at fremprovokere en ægløsning og dermed afkorte brunsten

– for at afkorte mellembrunsten, således at vi afkorter ventetiden efter et mislykket forsøg.

De tre mest almindelige situationer, hvor hormonbehandling anvendes:

1) “Sprøjter ægget af”

At “sprøjte ægget af” gøres enten rutinemæssigt, i forbindelse med follikelkontrol, hvor vi finder en ægblære, der er større end 36 mm i diameter, eller i forbindelse med en hoppe, der er unormalt længe i brunst.

Rutinemæssig brug af denne praksis gør det muligt for os at time inseminationstidspunktet mere præcist og dermed begrænse antallet af inseminationer samt optimere chancen for ifoling.

Hvis man anvender denne hormon-behandling flere gange i den samme sæson på den samme hoppe, er der en lille risiko for at hun får en allergisk reaktion.

2) “Sprøjter det gule legeme af”

At sprøjte det gule legeme af gør vi enten for at afslutte en mellembrunst efter et mislykket inseminationsforsøg, eller for at synkronisere en eller flere hopper i forbindelse med ægtransplantation.

Efter ægløsning dannes der på dét sted, hvor ægblæren sad, et såkaldt gult legeme, der producerer progesteron.

Det gule legeme er væsentlig for at det befrugtede æg kan overleve i livmoderen, og en behandling med prostaglandin, som hormonet hedder, vil forårsage opløsning af det gule legeme, og hoppen vil derefter begynde en ny brunst.

Prostaglandin dannes også naturligt i hoppens livmoder, og udskilles omkring 16. dagen efter ægløsning, hvis ikke hoppen er blevet drægtig.

Fra 5.-16. dagen kan man med prostaglandin afkorte mellembrunsten.

3) Forsæson (marts-april) hvor hoppen pga. utilstrækkelig hormonproduktion får lange brunster, ofte uden ægløsning.

Her anvendes behandling med et progesteron-lignende hormonpræparat i 10 dage afsluttende med en indsprøjtning med et andet hormon, prostaglandin, der afslutter denne kunstige mellembrunst.

Effekten her er at hoppen forhåbentlig når at få produceret nok af de nødvendige hormoner til at hun kan få en ægløsning.

Bivirkninger

Alle tre behandlinger anvendes med større eller mindre hyppighed, men det ikke uden risiko.

Hoppens hormonsystem er kompliceret. Derfor sker det engang imellem at vi får forstyrret hoppens cyklus så meget, at det ikke lykkes af få hende ifolet.

Hormonbehandling kan have bivirkninger, og i værste fald ødelægge en hel avlssæson.

– Hopperne kan gå med ægblærer der ikke modnes.

– Ægblærer der ikke kommer til ægløsning eller indeholder æg.

Det er dog sjældent et problem og oftest er hormonbehandlingerne en stor hjælp for at få ifolet en hoppe.

—> RING ELLER SKRIV, HVIS DU HAR SPØRGSMÅL <—

 

Podcast med dyrlæge Thomas Kock


Lyt med i Apple iTunes her

Lyt med i Spotify her

 

Har du spørgsmål?

>> LYT TIL FLERE PODCASTS
>> TJEK PRISER
>> SMS: 22177778
>> SEND EN E-MAIL
>> RING: 22177778 (7:30-13:00)

BLOG & NYT FRA HORSEDOC