Hvornår har min hest brug for hestekiropraktik?

Det er en god idé at få din hest gennemgået af en hestekiropraktor, hvis du på nogen måde føler, der er nedsat bevægelighed eller smidighed i din hests overlinie.

En hestekiropraktor, der også er dyrlæge med specialisering i hest, kan hjælpe dig med at få gennemgået hesten hvis:

  • Du føler at din hest har nedsat præstation
  • Din hest ikke yder optimalt
  • Du føler, din hest mangler sving eller skub ved ridning
  • Du føler, at din hest er “låst”
  • Din hest tidligere har haft en skade, og derfor har kompenseret over længere tid
  • Du gerne vil øge smidigheden og optimere din hests præstation

Hvordan foregår en kiropraktisk gennemgang af min hest?

Når du får en hestekiropraktor der også er dyrlæge ud, vil hele hesten blive gennemgået.

  • Hesten ses i opstilling
  • Hesten ses ved mønstring
  • Hesten ses ved longering
  • Sadel tjekkes
  • Nogle gange vælger vores hestekiropraktor også at se hesten under rytter eller der laves bøjeprøver

Fokus ved en hestekiropraktisk udredning er overlinien på hesten.

Det vil sige problemer eller nedsat bevægelighed i nakke, hals, ryg, lænd, bækken eller skulder.

Finder kiropraktoren haltheder og problemer ved ben vil han/hun typisk lave halthedsudredning i stedet.

Efter at have tjekket for haltheder og analyseret hestens bevægemønster vil hele hesten blive undersøgt og mærket igennem i alle led i overlinien med fokus på evt. nedsat bevægelighed led for led.

Hvad gør en hestekiropraktor?

Kiropraktoren starter med at undersøge hele hesten og se den i bevægelse. Efterfølgende vil hesten blive gennemgået langs hele overlinien og dyrlægen vil lave såkaldte justeringer. En justering aktiverer de nervebundter, der har kontakt til det enkelte led. En justering tilføjer fornyet energi til det enkelte led og en øget blodtilførsel. Dette øger smidigheden og bevægeligheden i ledet, der efter justering fungerer mere sundt og frit.

Hvad sker der, hvis hesten viser sig at være halt?

Hvis din hest ved mønstring, longering og evt bøjeprøver viser sig at været halt, så vil dyrlægen gå igang med at udrede haltheden. Det kan være svært altid at mærke om en asymmetri i bevægelsen kommer fra ryg, lænd eller evt et bagben. Heldigvis kan dyrlægen hjælpe dig, også selvom du har “gættet forkert” og skal have et ben undersøgt i stedet. Vores hestekiropraktor vil typisk have både røntgen og scanner med sig i bilen.

Har du spørgsmål?

   >> LÆS MERE OM HALTHEDER
   >> TJEK PRISER
   >> SMS: 22177778
   >> SEND EN E-MAIL
   >> RING: 22177778 (7:30-8:30)

BLOG & NYT FRA HORSEDOC