Folingsforløbets faser

[PODCAST NEDERST PÅ SIDEN]

Hoppen er drægtig i ca. 340 dage (11 måneder), men der kan ses individuelle variationer. De fleste hopper foler om aftenen/natten hvor der er stille i stalden. En foling kan opdeles i 3 faser:

1) Opblokningsfasen:

Hos de fleste hopper varer denne fase normalt fra 1 time til 5-6 timer.

Svage sammentrækninger i livmoderen driver føllet frem i fødselsvejen.

Hoppen bliver mere rastløs – lægger sig og rejser sig hurtigt igen, skraber med forben, sveder og kigger mod flanken.

Til sidst i denne fase sprænges den yderste fosterhinde og der ses afgang af fostervand. Herefter begynder selve folingen.

2) Uddrivningsfasen:

Denne fase er kort og varer mellem 5-20 min.

Efter sprængning af den yderste fosterhinde og afgang af fostervand, ses den inderste blåhvide fosterhinde.

Så snart føllet er født skal denne hinde brydes, så føllet kan trække vejret.

Kort tid efter at den inderste hinde ses, kommer føllets forben og mule frem.

Som presseveerne bliver kraftigere vil hoppen ofte ligge fladt på siden.

Når føllet er født, ligger føllets bagben ofte stadig inde i hoppen. En del blod vil overføres til føllet via den endnu intakte navlestreng.

Når hoppen rejser sig brister navlestrengen.

3) Efterbyrdsfasen:

Efterbyrden/ ”moderkagen” afgår normalt i løbet af den første time efter føllet er født, og som hovedregel skal den være afgået indenfor 3 timer.

Hoppen kan blive alvorligt syg, hvis ikke hele efterbyrden afgår.

Det er derfor vigtigt efterfølgende at kontrollere, at efterbyrden er intakt, og sikre sig at hele efterbyrden er kommet ud. Det kan gøres ved at sprede den ud og se om noget mangler.

—> RING ELLER SKRIV, HVIS DU HAR SPØRGSMÅL <—

PS. Hvis du er bekymret for, om noget ikke forløber som det bør under folingen? Så er vi som dine dyrlæger kun et opkald væk. Du kan ringe 22177778 og trykke 1 for akut behov for dyrlægehjælp.

PPS. Du er også velkommen til at kontakte os med andre spørgsmål.

Podcast med dyrlæge Thomas Kock


Lyt med i Apple iTunes her

Lyt med i Spotify her

 

Har du spørgsmål?

>> LYT TIL FLERE PODCASTS
>> TJEK PRISER
>> SMS: 22177778
>> SEND EN E-MAIL
>> RING: 22177778 (7:30-13:00)

BLOG & NYT FRA HORSEDOC