Skip to main content
Tilbage til vetgruppen.dk
+45 2217 7778
  • ENDOSKOPI

    HESTEHOSPITAL I ÅRHUS, HERNING OG VENDSYSSEL

ENDOSKOPI

Endoskopi eller kikkertundersøgelse af luftvejene er et værdifuldt hjælpemiddel i udredningen af de temmeligt komplicerede luftvejslidelser som heste kan lide af.

De fleste ryttere har prøvet at deres hest har måttet holde kortere eller længere pauser p.g.a. hoste. Ofte er det blot en banal forkølelse, men af og til støder vi på hårdnakkede tilfælde, hvor selv antibiotika-behandling ikke hjælper tilstrækkeligt. I sådanne tilfælde endoskoperer vi hesten, både for at få et indtryk af hvor i luftvejene at problemet er, samt for at få et indtryk af problemets omfang.

Gennem endoskopet kan vi tage prøver af slim og belægninger til dyrkning og fastlæggelse af en hensigtsmæssig behandling.

Ved handelsundersøgelse kan man fra tid til anden støde på heste med respiratoriske bilyde. Her har endoskopi en afgørende rolle i diagnosticeringen og fastlæggelsen af problemets betydning for hestens fremtidige atletiske funktion.

Endoskopi kan også bruges ved undersøgelse af kronisk ufrugtbare hoppers indre kønsorganer. Her får vi en mulighed for visuelt at vurdere livmoderslimhindens tilstand, og kan lokalisere sammenvoksninger og bryde den ved hjælp af endoskopets forskellige værktøj.

HAR DU SPØRGSMÅL?

×
Menu
SMS
Ring op
Mail