Hvad er EMS?

EMS, equine metabolic syndrome, blev opfundet som begreb i 2010 som en pendant til et tilsvarende tiltag indenfor human medicin. Ideen var, at det skulle fremme erkendelsen og undersøgelsen af risiko faktorer, der prædisponerer visse heste for forfangenhed i forbindelse med græsning. Der er altså ikke tale om en decideret sygdom, men et problem, nemlig at heste/ponyer bliver forfangne når de går på græs, og et årsagskompleks, hvor overvægt og insulinresistens indgår, som øger hestenes og ponyernes risiko for at blive forfangne. 

EMS HEST

Mange mener at insulin-resistens er central i problematikken med EMS. Insulin er et hormon, der dannes i bugspytkirtlen og dets primære funktion er at stimulere cellernes optagelse af glucose. Dette sker i overvejende i kroppens fedtvæv og muskelvæv, men også leveren optager glucose under indflydelse af insulin. Insulin binder sig til receptorer på cellemembranerne og dette igangsætter en proces, som sikrer hurtig optagelse og lagring af glucose i muskel-, fedt- og lever-væv. Ved insulin-resistens opstår der en fejl i denne mekanisme, og glucose bliver ikke optaget i cellerne, men vedbliver med at cirkulere i blodet og dermed fremprovokere yderlige forhøjede insulin niveauer.

Hvad har EMS med forfangenhed at gøre?

Der er to mulige mekanismer, der kan forklare hvorfor heste med insulin-resistens bliver forfangne.

1 – Den ene er at de insulin-resistente celler i princippet sulter sig selv ihjel. Også læderhuden i hovene optager glucose ved hjælp af insulin-følsomme mekanismer, og når disse ophører med at fungere, så beskadiges cellerne og sammenvoksningen mellem hov og læderhud beskadiges.

2 – Den anden mekanisme, der angives som en mulig forklaring på forekomsten af forfangenhed hos insulin-resistente heste, er at selve insulinet påvirker blodgennemstrømningen i hoven. 

Forbindelsen mellem indtag af græs og forfangenhed har været kendt i mange år, og indtaget at stivelse, simple sukkerarter og fruktaner fra græsset kan forværre insulin-resistensen. Dertil kommer at de store mængder letfordøjeligt kulhydrat kan påvirke tarmfloraen, hvilket kan medføre en øget produktion af endo- og exotoxiner og vasoaktive aminer, stoffer, der kan medvirke til at hesten udvikler forfangenhed.

Er min hest insulin resistent?

Vi kender alle sammen heste, der “er nemme at fodre på” eller der “kan blive fede af frisk luft”. Disse findes ofte inden for racer som fjordhest, arabere, islændere, Quarter horses og Haflingere. Men indenfor alle hesteracer ses “easy keepers”. Hvis din hest passer den beskrivelse, så kan den være i fare for at lide af insulin-resistens. Overvægt menes at kunne påvirke insulinets funktion, og dermed være med til at forværre tilstanden for en hest, der lider af insulin-resistens, men ikke alle fede heste er insulin-resistente og ikke alle insulin-resistente heste er fede, så der er ikke en simpel sammenhæng.

Heste med PPID, også kendt som Cushings syndrom, er også ofte insulin-resistente.
Læs om PPID og Cushings Syndron her

Hvordan ved jeg om min hest har EMS?

1 – Hvis du har en hest, der er overvægtig, med hård, hævet man-kam, tydelige fedtdepoter omkring haleroden og tydelige fedt-puder på flankerne, og samtidig har unormale vækst-ringe på hovene og evt. tidligere historie om forfangenhed, så bør du få din hest undersøgt ved blodprøve.

2 – Hvis hesten er en ældre model og samtidigt viser muskeltab og ringe eller ingen affældning, så bør hesten også undersøges for PPID.

Hvordan behandles en EMS hest?

Da der ikke findes en specifik medicinsk behandling af insulin-resistens, forbliver motion og diæt den vigtigste behandling.

Metformin, et præparat, der oprindeligt blev udviklet til humane diabetes patienter, før vi kendte til insulin-behandling, er dog blevet brugt med en vis succes, og behandling med skjoldbruskkirtel-hormon er også blevet forsøgt. PPID kan behandles med medikamentet Prascend.

Hvordan slanker jeg min hest?

Undlad så vidt muligt foder med mange letfordøjelige kulhydrater, og hold dig til grovfoder, altså hø og wrap.

Velegnet hø eller wrap indeholder max 10-12% letfordøjeligt kulhydrat og 8% vandopløsligt kulhydrat. En foderstof-analyse er en rigtig god ide! Hvis du er usikker på indholdet af kulhydrat, så vil 12 timer under vand vaske op til 50% af de vandopløselige kulhydrater ud af høet eller wrappen. Du kan også blande halm i høet eller wrappen, men så skal du være opmærksom på den øgede risiko for forstoppelse.

Giv din hest små og hyppige måltider, og sørg iøvrigt for at din hest får sit behov for protein og essentielle aminosyrer dækket.

Anvend SlowFeeders!

Du kan uden at øge risikoen for mavesår, fedtlever eller stald unoder reducere det daglige tørstof-indtag til 1.25% af din hests kropsvægt, og dette kan sættes yderligere ned efter en måned, hvis du ikke er tilfreds med det opnåede vægttab.

For at din hest taber sig forsvarligt, så må det ugentlige vægttab, registeret ved målebånd, ikke overstige 1% af kropsvægten.

Læs mere om fodring af nøjsomme heste her

Hvad med motion og EMS?

Vi ved fra human medicin at motion sammen med kontrolleret fodring kan fremme vægttab og forbedre insulin-følsomheden, bare tænk på Chris McDonald… Hvis din hest vel at mærke ikke har været forfangen, så er motion i minimum 30 min. dagligt i trav eller galop, opvarmning fratrukket, anbefalelsesværdigt. Start med et par træninger ugentligt og byg det gradvist op.

Du kan, hvis du har hjerte til det, også udnytte vinteren, med de lavere temperaturer til at fremme vægttabet ved at lade din hest gå ude uden dækken.

BLOG & NYT FRA HORSEDOC