I vores mobile hestepraksis tilbyder vi digital røntgen af højeste kvalitet og med den nyeste teknologi, bragt lige til døren. Du slipper for at tage en hel dag fri for at få røntgenfotograferet din hest og sparer den lange tur med hesten i trailer.

“Digital røntgen” er konventionel røntgenteknik som vi kender den, hvor selve fremkaldelsen af billedet foregår på en computer, billedet kan ses på skærmen og kan overføres til en cd-rom. Metoden har flere fordele, bl.a. kan jeg lave røntgenundersøgelsen i stalden, billederne fremkaldes øjeblikkeligt, og hvis billedet ikke har den ønskede kvalitet kan jeg tage et nyt billede. Kunden får resultatet af undersøgelsen med det samme, og kan få billederne at se med forklaring på stedet.

I forbindelse med handelsundersøgelser og henvisninger til andre dyrlæger kan billederne emailes, overføreres til cd-rom og sendes med post eller  uploades til drop-box, hvor de hurtigt og let kan downloades. På denne måde kan udenlandske kunder få resultatet af en undersøgelse samme dag som jeg har lavet den. Vi gemmer jeres røntgenoptagelser i 5 år og udleverer kun til andre dyrlæger.

Røntgenundersøgelse er blevet en fast ingrediens ved de fleste salg/køb af heste. Vi laver et sted mellem 150 og 200 handelsrøntgenundersøgelser om året, og har efterhånden en stor erfaring i at vurdere og rådgive i disse situationer. Typisk foretages undersøgelsen efter en fastsat rutine, hvor der laves 12-14 billeder, omfattende tåled på alle fire ben fra siden, begge bagbens haser i tre vinkler og begge bagbens knæled skråt fra siden. I en del tilfælde inkluderes begge forbens hovseneben i undersøgelsen.

Røntgen er en uvurderlig hjælp ved halthedsdiagnostik. Jeg bruger her undersøgelsen til først og fremmest at finde ud af hvorfor hesten halter, men kan også få en idé om hvor længe problemet har stået på, samt rådgive kunden om hestens chancer for at komme sig.

Har du spørgsmål?

>> LÆS MERE OM HANDEL & RØNTGEN
>> TJEK PRISER
>> SMS: 22177778
>> SEND EN E-MAIL
>> RING: 22177778 (7:30-13:00)

BLOG & NYT FRA HORSEDOC