Diarré hos hest kan skyldes en lang række ting, og oftest findes den egentlige årsag til diarréen ikke.

Oftest er diarréen det eneste kliniske fund, så skal man udrede en diarré-patient helt vil det ofte kræve en del blodprøver, belastningstests og ultralydsscanning.

Men for at undgå spildtid kan du som hesteejer forsøge dig frem ved at skifte foder og den slags. Herunder er nogle af de ting jeg ofte beder mine klienter om at gøre inden jeg tilser hesten.

8 ting du selv kan gøre for at stoppe din din hest’s tynde afførring, før du ringer til dyrlægen.

  • 1) Drop at fodre hesten med wrap og skift til hø og afvent en 14 dages tid.
  • 2) Hvis hesten evt. kun bliver fodret med havre, så forsøg at skifte til alternativer.
  • 3) Forsøg at dele fodringerne ud på hyppigere og mindre måltider.
  • 4) Check for sand i afføringen:

Tre “hestepærer” eller tilsvarende i et liter-mål, fyld op med vand og rør rundt og lad det stå natten over.

  • 5) Hvis du finder sand og jordpartikler i bunden af litermålet svarende til mere end et par millimeter, så bør I foretage en udrensningskur med loppefrøskaller.
  • 6) Har din hest fået en ormekur? Afhængigt af årstiden bør du så indsende en gødningsprøve til kontrol af “ormestatus”.
  • 7) Til heste med diarré hjælper det somme tider at give dem 1 liter grøntpiller opblødt i vand 2 gange dagligt i en uges tid. Jeg har aldrig kunne give en god forklaring på hvorfor dette virker, men sådan er det med en del af de gode husråd, som jeg i tidens løb har fået af garvede hestefolk…
  • 8) Der findes efterhånden et hav af probiotika, altså frysetørrede tarmbakterier, der kan købes i rideudstyrsforretninger, prøv evt. et af disse en 14 dages tid.

Hvis du har været igennem disse 8 punkter, og hesten stadigvæk har diarré, så er der desværre ingen vej udenom, så må du ringe til dyrlægen. Eller sende ham en mail 🙂

Har du spørgsmål?

>> LÆS MERE OM MAVE- TARMSYGDOMME
>> TJEK PRISER
>> SMS: 22177778
>> SEND EN E-MAIL
>> RING: 22177778 (7:30-13:00)

BLOG & NYT FRA HORSEDOC