Hvad er astma hos hest?

Astmatisk bronkitis (ofte kaldet astma) er en luftvejslidelse i de nedre luftveje med astmalignende symptomer hos voksne heste.

Hvorfor får hesten astma?

Astmatisk bronkitis opstår når hesten inhalerer forskellige allergener fra omgivelserne, så som støv, støvmider, svampesporer (skimmelsvamp), irritative gasarter (eks. ammoniak), samt pollen.

Hvis hesten inhalerer et allergen gennem længere tid, kan immunforsvaret i luftvejene udvikle en ”overreaktion” med et eller flere akutte tilfælde af astmatisk bronkitis.

Tilstanden kan få et kronisk forløb hvor hesten kan have svært ved at få ilt nok.

Hvordan er symptomerne på astma?

Symptomerne på astmatisk bronkitis er nedsat præstation, øget vejrtrækning med eller uden hoste, udspilede næsebor og evt. serøst næseflåd.

Symptomerne vil eventuelt forværres når hesten er på stald. I det mere kroniske forløb kan der ses brug af bugmuskulaturen til at puste luften ud.

Hvordan behandles astmatisk bronkitis hos hest?

Astmatisk bronkitis kan ikke helbredes og behandlingen vil derfor være symptomatisk.

Har din hest udviklet astmatisk bronkitis overfor et allergen, vil den altid få symptomer når den udsættes for allergenet. Derfor er det vigtigt, at hesten udsættes mindst muligt for den underliggende årsag. Selvom din hest ikke har fået konstateret astmatisk bronkitis er det vigtigt, at du er opmærksom på nedenfor beskrevne forhold, så du minimerer sandsynligheden for at hesten udvikler lidelsen.

  • Støvfrit foder/stråmateriale: Tildel wrap frem for hø, da hø støver mere, undgå hønet, spåner er et bedre underlag ift. stråmateriale, giv mest mulig foldtid.
  • Støvfrie omgivelser: Reducer støvgener i boks, stald, samt ridehus, sørg for god ventilation, tænk over placeringen i stalden (der er ofte meget trafik og støv ved døråbningen), undgå at feje/vaske stalden når hesten er inde.
  • Undgå varme og høj luftfugtighed, der bidrager til astma pga. sammentrækning i luftvejene.
  • Restitution – udgå at provokere luftvejene og giv hesten fri.

Medicin mod astma ved hest

Heste med astmatisk bronkitis behandles med medikamenter, der kan åbne de sammensnørede bronchie-afsnit, enten astma-medicin eller binyrebarkhormon.

Behandlingen kan både finde sted med maske og som medicinering i foderet.

Regenerativ medicin

Hos heste med præstationsnedsættelse pga. luftvejsproblemer kan vi anvende en behandlingsmetode, der kaldes RGT.

Her anvendes hestens eget blod til at fremstille et serum-præparat, som hesten behandles med i 1 1/2 måned, og vi oplever ofte at dette kan give relativt langvarige resultater, som ikke opnås ved almindelig medicinsk behandling, og heller ikke udelukker hesten fra konkurrencer pga. langvarig medicinering med doping-holdige præparater.

Medicin-håndterings Kursus Torsdag 18/8 kl 19:00 (JVB Århus)

Varenummer 00075
DKK1.495
Ikke på lager
1
Produkt detaljer

GODKENDT AF FØDEVARESTYRELSEN - INKL DYRLÆGECERTIFICERET BEVIS


ONLINE TEORESTISK DEL (selvstudie)

Før det praktiske kursus modtager du login til en teoretisk gennemgang, som skal gennemføres hjemme på computer. Den teoretiske er nomineret til 6 timers undervisning og skal være bestået 7 dage før fremmøde til den praktiske del.


PRAKTISK DEL

Du får undervisning af en hestedyrlæge i håndtering, opbevaring og indgivelse af medicin til heste. Herunder også vejledning i at give hesten indsprøjtninger. Der vil også være gennemgang i brugen af de mest anvendte medikamenter til heste. Den praktiske del gennemføres om aftenen kl 19-21:30 for den dato du er tilmeldt og foregår på Jydsk Væddeløbsbane, Observatorievejen 2, 8000 Århus


BEVIS

Når du har bestået teori-prøve og gennemført den praktiske del, modtager du dit personlige medicinhåndteringsbevis, hvormed du kan dokumentere overfor myndighederne, at du lovligt må opbevare og håndtere medicin til heste.


TILMELDING

Skal ske senest 8 dage for afholdelse, så du kan nå at gennemføre den teoretiske del. Betaling sker ved tilmelding her.


ANBEFALING

Kurset anbefales til alle, der ejer/har ansvar for en hest. Alle er velkomne på dette kursus, også selvom man ikke bruger Horsedoc til hverdag. Kurset er lovpligtigt for mange hesteejere. Se lovdata nederst på siden.


LOVDATA

Medicinhåndteringskursus blev lovpligtigt i 2007, også for hesteejere og deres repræsentanter i stalden. Undtaget var dyreejere, som havde været fuldtidsbeskæftiget i dyrebrug i minimum 6 måneder forud for, at loven kom. Undtaget er også dyreejere, hvor alle dyr i besætningen er udmeldt fra konsum. Fødevarestyrelsen har siden udtaget stikprøver og uddelt bøder, når loven ikke har været overholdt. Efter gennemført medicinhåndteringskursus kan dyrlægen lovligt udlevere medicin til hesteejeren. Din praktiserende dyrlæge er ikke ”politi. Men udover at overholde loven, så synes vi, at det er hensigtsmæssigt at vide hvordan du modtager, opbevarer og anvender medicin til sikring af den bedste dyrevelfærd og optimal behandling af hestene. Derfor opfordrer vi dyrlæger, at alle hesteejere får taget medicinhåndteringskursus. Har du spørgsmål, så står vi naturligvis til rådighed.

Gem dette produkt til senere

 

Har du spørgsmål?

>> LÆS MERE OM LUFTVEJSLIDELSER
>> TJEK PRISER
>> SMS: 22177778
>> SEND EN E-MAIL
>> RING: 22177778 (7:30-13:00)

 

BLOG & NYT FRA HORSEDOC