Hvad er astma hos hest?

Astmatisk bronkitis (ofte kaldet astma) er en luftvejslidelse i de nedre luftveje med astmalignende symptomer hos voksne heste.

Hvorfor får hesten astma?

Astmatisk bronkitis opstår når hesten inhalerer forskellige allergener fra omgivelserne, så som støv, støvmider, svampesporer (skimmelsvamp), irritative gasarter (eks. ammoniak), samt pollen.

Hvis hesten inhalerer et allergen gennem længere tid, kan immunforsvaret i luftvejene udvikle en ”overreaktion” med et eller flere akutte tilfælde af astmatisk bronkitis.

Tilstanden kan få et kronisk forløb hvor hesten kan have svært ved at få ilt nok.

Hvordan er symptomerne på astma?

Symptomerne på astmatisk bronkitis er nedsat præstation, øget vejrtrækning med eller uden hoste, udspilede næsebor og evt. serøst næseflåd.

Symptomerne vil eventuelt forværres når hesten er på stald. I det mere kroniske forløb kan der ses brug af bugmuskulaturen til at puste luften ud.

Hvordan behandles astmatisk bronkitis hos hest?

Astmatisk bronkitis kan ikke helbredes og behandlingen vil derfor være symptomatisk.

Har din hest udviklet astmatisk bronkitis overfor et allergen, vil den altid få symptomer når den udsættes for allergenet. Derfor er det vigtigt, at hesten udsættes mindst muligt for den underliggende årsag. Selvom din hest ikke har fået konstateret astmatisk bronkitis er det vigtigt, at du er opmærksom på nedenfor beskrevne forhold, så du minimerer sandsynligheden for at hesten udvikler lidelsen.

  • Støvfrit foder/stråmateriale: Tildel wrap frem for hø, da hø støver mere, undgå hønet, spåner er et bedre underlag ift. stråmateriale, giv mest mulig foldtid.
  • Støvfrie omgivelser: Reducer støvgener i boks, stald, samt ridehus, sørg for god ventilation, tænk over placeringen i stalden (der er ofte meget trafik og støv ved døråbningen), undgå at feje/vaske stalden når hesten er inde.
  • Undgå varme og høj luftfugtighed, der bidrager til astma pga. sammentrækning i luftvejene.
  • Restitution – udgå at provokere luftvejene og giv hesten fri.

Medicin mod astma ved hest

Heste med astmatisk bronkitis behandles med medikamenter, der kan åbne de sammensnørede bronchie-afsnit, enten astma-medicin eller binyrebarkhormon.

Behandlingen kan både finde sted med maske og som medicinering i foderet.

Regenerativ medicin

Hos heste med præstationsnedsættelse pga. luftvejsproblemer kan vi anvende en behandlingsmetode, der kaldes RGT.

Her anvendes hestens eget blod til at fremstille et serum-præparat, som hesten behandles med i 1 1/2 måned, og vi oplever ofte at dette kan give relativt langvarige resultater, som ikke opnås ved almindelig medicinsk behandling, og heller ikke udelukker hesten fra konkurrencer pga. langvarig medicinering med doping-holdige præparater.

Deluxe Mundhuleundersøgelse

Varenummer 00053
DKK1.495
Ikke på lager
1
Produkt detaljer

Deluxe mundhuleundersølge er for dig, der ønsker den grundige gennemgang af din hests tænder:

Du får:

  • Undersøgelse af hele mundhulen
  • Undersøgelse med kikkert og spejl
  • Kontrol af karies / huller i tænderne
  • Kontrol af mellemrum, diastemer, foderpakninger, tandkødsbetændelse
  • Røntgen ved brud eller ved mistanke om Eotrh eller rodproblemer
  • Tandraspning med elektrisk præcis punktraspe
  • Beroligelse af hesten inkl medicin

*Beløbet trækkes med det samme.

*Med i tilbudet er IKKE ekstra ydelser ved mundhuleundersøgelsen. Ekstraktioner, tandkapper, resning af diastemer, huller etc. Dette kræver en ny tid eller kan evt tilkøbes som tillægsydelse på stedet, hvis dyrlægen kan nå det indenfor de afsatte 45 min.

*Undersøgelsen foregår på vores hestehospital i Sabro og tiden skal overholdes, kommer du for sent, må du aftale med dyrlægen hvad der skal nedprioriteres i undersøgelsen.


OBS: Denne vanvittige pris gælder kun få dage i marts 2022

Gem dette produkt til senere

 

Har du spørgsmål?

>> LÆS MERE OM LUFTVEJSLIDELSER
>> TJEK PRISER
>> SMS: 22177778
>> SEND EN E-MAIL
>> RING: 22177778 (7:30-13:00)

 

BLOG & NYT FRA HORSEDOC